Skip to main content

Brandgardiner

Brandgardiner forsegler åbninger i vægge og lofter i tilfælde af brand. Konstruktionstypen (rulle- eller foldeteknik) og brug af forskellige typer stof giver brede anvendelsesmuligheder for forskellige typer af sikring eller klassificeringer i henhold til forskellige brandklasser.

Afdækninger og sideskinner i disse fleksibelt anvendelige systemer er integreret, så de næsten er usynlige i bygningen og giver dermed store muligheder for avanceret arkitektonisk indretning af åbne rum.

Fibershield®-I EI260-C

Fibershield®-I-systemet er den seneste generation af termisk isolerede tekstilbrandporte fra Stöbich.

Lukkesystemet anvender samme oprulningsteknik som en rulleport og kræver kun ganske lidt plads over en vægåbning. Takket være den patenterede lås i overliggeren kan panelerne omkring oprulningsakslen desuden udelades, hvis det ønskes. Det giver mulighed for yderligere at reducere monteringsdimensionerne.

Brandgardinet er opbygget af flere lag af skiftevis isolerende og kølende materiale, hvilket giver mulighed for en sparsom anvendelse af tekstilerne og reduktion af vægten sammenlignet med konventionelle konstruktioner. På grund af den lave vægt og de begrænsede pladskrav er Fibershield®-I EI260-C brandgardinet ligeledes ideelt til at modificere eller eftermontere brandsikringselementer i eksisterende byggeri.

Fibershield®-E

Den økonomiske tekstilbrandaflukning med den højeste grad af standardisering.

Et højt standardiseret og dermed økonomisk ruminddelingssystem i bredder op til maksimalt 6 m med en nedrullet længde på op til 8 m eller, alternativt, en bredde på op til 7 m med en nedrullet længde på op til 5 m, som standard leveret med "Gravigen"-drivsystemet, og i øvrigt kendetegnet af følgende: Lukningen sker uden brug af ekstern energi og uden behov for brandsikre kabler. Motorerne har lang holdbarhed og er testet til 10.000 funktionssekvenser. Forskellige typer af sikring opnås ved anvendelse af forskellige tekstiltyper. Store brandgardinsystemer, der som minimum opfylder klasse C1 i henhold til DIN EN 13501-2. Knapstyring. Valgfri sikkerhedskontaktstrimmel. Valgfri fjederbelastet bundliste.

Fibershield®-HC

Den vandrette tekstilbrandaflukning uden forstyrrende understøtninger eller opspændingskabler.
Den nye generation af vandrette tekstilbrandgardiner – uden understøtning og opspændingskabler Fibershield-HC er et specialudviklet aflukningssystem til store loftsåbninger på op til 10 x 10 m. Gardinet med ekstra forstærket Heliotex EW 120 er anbragt i et pladsbesparende kabinet, der sammen med lukkeskinnen danner en lukket enhed. Det planlægges desuden at lancere en todelt variant i størrelsen 10 x 20 m med centrallåste lukkeskinner. Dette system vil være i stand til ganske let at lukke store loftsåbninger.

Brandgardiner, produkter

Fibershield-I brandgardin

Brandgardin Fibershield®-I

Fibershield®-I-systemet er den seneste generation af termisk isolerede tekstilbrandporte fra Stöbich.

Fibershield-E brandgardin illustration

Brandgardin Fibershield®-E

Den økonomiske tekstilbrandaflukning med den højeste grad af standardisering.

Fibershield-HC brandgardin illustration

Brandgardin Fibershield®-HC

Den vandrette tekstilbrandaflukning uden forstyrrende understøtninger eller opspændingskabler.

Download brandgardin brochurer

Røggardiner

Et røggardin er en del af en indretning, som er beregnet på at holde områder fri for røg og kan omfatte bygningsdele som naturlige røg- og varmeaftrækssystemer (iht. EN 12101-2) og automatiske røg- og varmeaftrækssystemer (iht. EN 12101-3). Dermed afgrænser røggardiner brandgassernes bevægelser inde i en bygning i tilfælde af brand.

Supercoil

Det traditionelle automatiske røggardin, der lever op til de højeste krav og leveres i store størrelser.

Supercoil skiller sig ud takket være sin fleksibilitet ved implementering af skræddersyede løsninger. Røggardinerne er fremstillet af ét stykke materiale på op til 50 m i bredden og en nedrullet længde på 9,5 m, og er konstrueret til de højeste brandklasser med brandbelastninger op til 600 °C (klasse D) og 1.100 °C (ETK-kurve - klasse DH). Ved brug af styreskinner er det muligt at eliminere alle lækager i hele røggardinets bredde. Gardinet lukkes uden brug af ekstern energi ved hjælp af en 'Gravigen'-drivmotor. Supercoil er desuden egnet som gulvtæt, pladsoptimerende røggardin, der kan forsynes med en passerbar åbning. Takket være den gennemtænkte konstruktion kan det endvidere kombineres med det passerbare Stripecoil-røggardin.

Stripecoil

Den passerbare - men stadig gulvtætte - røgbarriere.

Stripecoil er den optimale røgbeskyttelse til områder med persontrafik og til flugtveje - og er konstrueret til temperaturklasserne D = 600 °C (i 120 min.) og DH (ETK-kurve i 30 min.). Selv i en bredde på 3 m er passage mulig for ca. 200 mennesker (også med klapvogne og kørestole) i minuttet. Gardinets gennemskinnelige stof sikrer optimale lys- og synsforhold i passageområderne. En blød og eftergivende lukkekant bidrager endvidere til at minimere risikoen for personskader. Røggardinet lukkes uden brug af ekstern energi ved hjælp af en 'Gravigen'-drivmotor.

Røggardiner, produkter

Supercoil røggardin

Røggardin Supercoil

Det traditionelle automatiske røggardin, der lever op til de højeste krav og leveres i store størrelser.

Supercoil røggardin illustration

Op til 50 m i bredden

Supercoil røggardinerne er fremstillet af ét stykke materiale på op til 50 m i bredden og en nedrullet længde på 9,5 m.

Stripecoil røggardin illustration

Røggardin Stripecoil

Den passerbare - men stadig gulvtætte - røgbarriere. Optimal til områder med persontrafik og til flugtveje.

Download røggardin brochurer

Vi vil meget gerne hjælpe dig – send os en besked

* Skal udfyldes