Hurtigporte udviklet til dine behov
Vores hurtiggående og støjsvage rulleporte er skræddersyet til supermarkeder, lagerhaller, forarbejdningslokaler og frostrum. Alle hurtigporte er tilpasset kundernes specifikke behov og krav til hastighed, hygiejne, vindstabilitet, kuldepåvirkninger og isolering.
Unik påkørselssikring
Lynportene leveres med vores unikke påkørselssikring, der gør det enkelt og hurtigt selv at få porten i drift igen efter en eventuel påkørsel. Se mere om vores hurtigporte nedenfor.
Ny specialdesignet lynport til detailhandlen
Rottebesøg i detailhandlen har enorm konsekvens for butikkerne, der må holde lukket, mens rottefangsten står på, og når der skal ryddes op efter rottebesøget.
Door Systems nye hurtigport DS291 er udviklet med en helt ny karmløsning, som sikrer optimal tætning nederst, så rotter og mus ikke kan se lys og dermed ikke så let finde vej.
Rulleporten er også mindre vindfølsom og mere robust takket være den nye karmløsning. Lynporten er også udstyret med en lang række funktioner, som øger sikkerheden.
Energiomkostningerne stiger voldsomt. Hvor kan du gøre noget for at spare?
Ja, hvis du anvender rulleporte, kan en minimering af åbnetiden være et godt sted at starte.
Hurtige åbne- og lukketider på vores lynporte hjælper i sig selv. Vores nye portstyring kan tilpasse åbningsintervallerne til trucktrafikken, og derigennem minimere åbnetiden. Styringen giver også mulighed for temperaturovervågning, så porten lukker automatisk, når temperaturen rammer en fastsat grænse.
Preben Søndergaard og Kurt Larsson kan fortælle dig mere om mulighederne med den nye styring. Se kontakinformationer.
DS260 rulleport – prisvenlig aluport, fylder ikke meget
Door System har udviklet en meget prisvenlig DS260 rulleport. Hurtigporten har karmben og bom i aluminium og er til indvendig brug i områder uden særlig vindbelastning. Alu-hurtigporten fylder ikke ret meget. Karmben er slimline med en bredde på 87 mm, hvilket er 40 mm smallere end normalt. Samtidig er der en lav overhøjde på kun 415 mm, som også mindsker kravet til loftshøjde.
DS260 lynporten leveres i størrelser op til 3,0 x 3,0 m, og vil være et oplagt valg til supermarkeder, byggemarkeder, lager og detailhandlen generelt. Læs mere.
DS290 rulleport – velegnet til mindre åbninger
Door Systems hurtigport DS290 er udviklet til mindre døråbninger. Den er særdeles støjsvag og meget driftssikker, og leveres maksimalt i bredde 2 m og højde 3 m. DS290 er udviklet til områder uden specielle krav til isolering, fx mellem lager og butik, for at undgå trækgener.
DS290 lynporten er velegnet til områder med store krav til hygiejne. Den kan som option leveres i rustfri udførelse, så den opfylder strengere krav. Der er anvendt galvaniserede karmben, og dugen er en 2 mm panserdug. Læs mere.
DS300-DS305 rulleporte – til større åbninger i industribygninger
Door Systems hurtigporte DS300-DS305 er udviklet til større døråbninger i industribygninger med store krav til hygiejne. De er velegnede som løsning imod moderat træk samt støv og lugtgener. DS300 leveres i størrelser op til 4 x 3,4 m dog max 10 m2 ved normal vindbelastning. Porten laves også i en tilsvarende version, DS305, som kan leveres i størrelser op til 4 x 5 m dog max 14 m2 ved normal vindbelastning.
DS300-DS305 lynportene har markedets mest moderne styring med frekvensomformer som standard. Det sikrer langsom opstart og nedbremsning, som mindsker slitagen på porten og gør den særdeles støjsvag. Den indbyggede frekvensomformer gør det muligt at indstille hastigheden, så den er tilpasset trafikken. Læs mere.
Få tryk på dugen med et godt budskab eller et billede
Door System har i samarbejde med 2 trykkerier udviklet et koncept for print på dug. Så istedet for en kedelig blå eller grå farve er der nu mulighed for at få printet et budskab eller en udsmykning på dugen. Læs mere.
DS320P rulleport – udviklet til den farmaceutiske industri
Door Systems rulleport DS320P er udviklet specifikt til den farmaceutiske industri, hvor hygiejne og driftssikkerhed er i højsædet. Der er ingen skjulte hulrum eller kanter, der kan samle skidt. Motor og gear placeres i en vandtæt rustfri kasse uden for rullen.
Karmben udføres i 2 mm rustfri stål og kan let demonteres vha. en skruetrækker, så det er muligt at rengøre inde i karmen og rundt om dugen. DS320P kan fremstilles i størrelser op til 4 x 4 meter. Læs mere.
DS350-DS375 rulleporte – opfylder de strenge krav til hygiejne
Door Systems hurtigporte DS350-DS375 er udviklet til at opfylde de strenge krav, som fx fødevare- og medicinalindustrien arbejder under. DS350 kan leveres i størrelser op til 3,5 m i højden og 3,5 m i bredden, dog max 10 m2 ved normal vindbelastning. DS350 kan også leveres til frostrum. Ønskes større dimensioner skal du vælge overbygningen DS375, der kan leveres helt op i størrelsen 5x5 m, dog max 16 m2.
I udviklingen af DS350-DS375 lynportene er der arbejdet målrettet på at fremstille hurtigporte med så få sliddele som muligt. Det er med til at holde driftsudgifterne på et minimum. Som standard kan bundskinnen sættes på plads efter en påkørsel, uden brug af værktøj. Læs mere.
DS700 rulleport – maksimal hastighed og driftssikkerhed
Door Systems hurtigport DS700 er udviklet til at yde den maksimale hastighed og driftssikkerhed under alle tænkelige forhold. Lynporten kan holde til kraftige vindbelastninger, og det gør den velegnet som udvendig port. Den unikke påkørselssikring gør det enkelt og hurtigt for jeres egne folk at få porten i drift igen efter en evt. påkørsel. DS700 kan leveres i størrelser op til 7x6 m, dog max 20 m2.
DS700 hurtigporten opfylder alle de skrappe krav, der stilles i fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. Læs mere.
Hurtiggående, støjsvage rulleporte - skræddersyet til kunderne
"Vores hurtigporte tilpasses kundernes specifikke behov og krav til hastighed, hygiejne, vindstabilitet, kuldepåvirkninger og isolering", fortæller Jan Christensen, Area Sales Manager Food hos Door System A/S.
Vi vil meget gerne hjælpe dig. Udfyld kuponen nedenfor eller kontakt Jan på telefon 42 14 52 07 eller e-mail [email protected].
DS800-DS850 hurtigporte – isolerede rulleporte udviklet specifikt til frostrum
En isoleret rulleport med høj rullehastighed og stærk isoleringsevne sparer energi. DS800-DS850 lynportene er specialudviklet til frostrum med mange gennemkørsler. Den specialudviklede portdug og det specielle tætningssystem isolerer effektivt og holder på kulden.
DS800-DS850 fryserums lynportene er fremstillet i kraftigt, rustfrit stål, der udover en rengøringsvenlig overflade giver størst mulig styrke til at modstå de slag og stød, der altid opstår i en travl hverdag. DS800 hurtigport kan fremstilles i størrelser op til 4 x 3,3 m, dog max 12 m2. Ønskes større dimensioner skal du vælge overbygningen DS850, der kan leveres helt op i størrelsen 4 x 5 m. Læs mere.