EI260-C branddøre til kølerum
Door Systems branddøre til kølerum er testet i henhold til den europæiske standard EN 1634 og godkendt i henhold til EN 13501-2. De gamle brandklasser BD30 og BS60 er erstattet med nye EI230 og EI260 brandklasser.
Vi leverer både 1- og 2-fløjede EI260-C branddøre til kølerum efter den europæiske standard.
Brandtestet med funktioner og udstyr
Vores branddøre er testet og godkendt med en lang række funktioner og udstyr, som gør dem særligt egnede til kølerum. Branddørene er testet med de kraftige tætninger og brandtæppe under bund. De er godkendt med magnetkontakt, så de kan tale sammen med køleanlægget, og også testet med elektronisk lås og karmoverføring, så der er mulighed for adgangskontrol. Der er også mulighed for varme i karm, så kondensrisiko mindskes. Alle Door Systems EI260-C branddøre er testet fra begge sider på Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).
Mange faldgruber i montagen
Hvordan brandsikrer man et kølerum korrekt og samtidig undgår kuldebroer? Hvad gør man, hvis kølerummet allerede er monteret, og man finder ud af, at der er brandkrav til døren? Må man montere en branddør direkte i et kølerumspanel?
Spørgsmålene er mange og faldgruberne store. Door System har de sidste mange år leveret branddørsløsninger til rigtig mange kølerum. Tag en snak med os, inden du planlægger det næste projekt eller hvis du er usikker på, hvordan du kommer videre. Vi kan hjælpe med udarbejdelse af projektmaterialet og hjælper også gerne med at skaffe de nødvendige godkendelser hos brandmyndighederne.
Væsentlige egenskaber for vores EI260-C branddøre til kølerum
Dørkasse med tætninger
EI260-C branddøren leveres med silikonetætninger og brandpasta, som den også er testet og godkendt med. Den har svejst dørkasse og er designet optimalt i forhold til hygiejne.
Brandvindue
EI260-C branddøren kan leveres testet og godkendt med brandvindue som standard op til en størrelse på 600 x 800 mm. Brandvinduet har skrå kanter og kan også fås med undersænkede skruer, fx til farmaceutiske virksomheder. Det viste vindue er et standard brandvindue, ikke et termovindue til kølerum.
Branddørskarm
Branddørskarmen til EI260 døren er rustfri som standard. Det gør den meget rengøringsvenlig og velegnet til f.eks. forarbejdningsområder i fødevareindustrien. Karmen er stanset ud og svejst, som giver en flot løsning.
Montage af branddøre i kølerum
"Når vi skal montere branddøre i kølerum er udfordringen jo, at vi anvender køleisolerende materialer, der er brandfarlige. Derfor er opbygningen helt afgørende, så vi lever op til brandkravene og får et topisoleret kølerum", fortæller Søren Rahbek, salgschef hos Door System.
Kølerum opbygges typisk med PUR-paneler, der har en høj isoleringsevne, men samtidig er meget letantændelige i tilfælde af brand. Hvis ikke branddøren bliver fastgjort i en EI60 godkendt brandvæg, har døren ingen funktion i tilfælde af brand.
Vi anbefaler, at branddøren monteres i brandvæggen med indvendig karm og tilhørende modkarm som i den viste løsning på tegningen (klik på billedet for at se i stor størrelse). Vi sørger for udførlig isolering i karmen, men udfører ikke selve isoleringen mellem de to vægge. Karmen kan udstyres med varmetråde, hvis det ønskes.
Der kan være særlige forhold ved kølerum og indretning, som kræver tilpassede løsninger til montage og karmopbygning. Tag en snak med os, og vi finder også en løsning i disse situationer.
Har du spørgsmål eller forespørgsler, så kontakt venligst Søren Rahbek på telefon 42 14 52 02 eller e-mail [email protected].
Branddøre til kølerum galleri
Download
DoorSystem-datablad-branddoere-brandskydeporte-2023.pdf81 KB
Datablad for Door System branddøre og brandskydeporte
Certificate-2531-CPR-CDB10008-DoorSystem-fire-doors.pdf245 KB
Certifikat for Door System branddøre godkendt iht. EN 16034
Classification-report-DoorSystem-fire-doors-extract.pdf86 KB
Uddrag af klassifikationsrapport for Door System branddøre
DoorSystem-EI260-C-branddoere-montage.pdf522 KB
Montagevejledning for Door Systems EI260-C hængslede branddøre
DoorSystem-drift-vedligehold-haengslede-doere.pdf1 MB
Drifts- og vedligeholdelsesmanual for Door Systems automatiske og manuelle hængslede døre
DoorSystem-profilbrochure.pdf604 KB
Læs mere om Door System A/S