Skip to main content

Specialudviklet portstyring forbedrer flow i varehåndtering

Door Systems nye portstyring er specialudviklet og danskproduceret.

Portstyringen giver et væld af muligheder for at koble en port sammen med andre automatiske installationer fx transportbånd, conveyorsystemer og i slusefunktion med andre porte.

Bedre flow i varehåndteringen

Den nye portstyring gør det muligt at tilpasse aktiveringen af portene helt individuelt efter truckkørslen på lageret. Det kan være med til at forbedre flowet i varehåndteringen, og samtidig give energibesparelser, når portene kun lige er åbne i den tid, det tager at afvikle transporten sikkert og effektivt gennem dem.

ABDL brandovervågning og temperaturstyring

Portstyringen har indbygget ABDL brandovervågning, og den er udstyret med temperaturstyring til energioptimering, som betyder, at porten kan åbne og lukke ved givne temperaturer. Portstyringen kan også operere i et større temperaturområde fra -40° til +80°, hvilket gør den endnu mere driftssikker.

Mindre slitage og støjsvag

Den indbyggede frekvensomformer giver mulighed for at indstille hastigheden, så den er tilpasset trafikken. Det sikrer langsom opstart og nedbremsning, som mindsker slitagen på porten og gør den særdeles støjsvag. Styringen har mulighed for tilkobling af batteri backup, som automatisk træder i kraft, hvis der skulle opstå strømsvigt.

Også bruges til eksisterende portløsninger

Det er grundlæggende den samme styring, der anvendes på både mindre og store porte – der er kun forskel på størrelsen af frekvensomformeren. Den nye portstyring er kompatibel bagud, så den også kan bruges til kundens eksisterende løsninger.

Optimering af trucktrafik og energibesparelser

Portstyringen gør det muligt at tilpasse åbningsintervallerne til trucktrafikken, så porten åbner i tide, lige når trucken skal igennem og lukker i det øjeblik, trucken er på sikker afstand. Truckførerne skal hverken aktivere porten manuelt eller sænke hastigheden, når de nærmer sig. Det er et radarsystem, som opfanger truckens bevægelser, og som altså aktiverer portens åbne- og lukkemekanisme.

Portstyringen sørger for, at balancen mellem trafikken og energibesparelserne bliver så optimal som mulig. Du opnår både større energibesparelser og kan forbedre flowet i varehåndteringen.

Se også mere om vores hurtigporte til frostrum – klik her.

Alle tænkelige situationer er integreret i ny portstyring

"Portstyringen er meget central for driften ude i virksomhederne, og der er rigtig mange forskellige behov, der skal tages højde for. Alle de mange værdifulde input fra vores kunder er taget med ind i udviklingsarbejdet, og jeg vil mene, at alle tænkelige situationer er integreret i den nye styring. Den kan køre med og indstilles til mange forskellige porttyper. Sammenholdt med at kun de bedste og nyeste komponenter er anvendt, har det givet os en styring i ypperste kvalitet", fortæller Preben Søndergaard, ejer og direktør i Door System.

Komponenter i højeste kvalitet og brug af nyeste software

Frekvensomformer med indikator og betjeningspanel. Printet er forsynet med et stort display (fremfor krystal display). Printpladen er 3. generation og fremstillet på nyeste software. Printet er SMD loddet vha. robotter og er testet fra -30° til +80°. Der er ur til tidsindstilling og USB-stik til udlæsning af data og til nem opdatering af software. Portstyringen har en LOG på 30.000 linjer til opsamling af informationer om påkørsler og tidspunkt, temperatur m.v.

98 klemmer – kun én ledning i hver klemme

Den nye portstyring er udstyret med hele 98 klemmer og kan overholde alle lovkrav om kun én ledning i hver klemme. Det gør også opsætning og fejlfinding på porten meget nemmere, da det er muligt at se på opsætningerne hver for sig. Med Door Systems farvede kabler er det også nemt at servicere kunden over telefonen.

Vi vil meget gerne hjælpe dig – send os en besked

* Skal udfyldes

Download