Skip to main content

Dynamisk projektmedarbejder til salgsteam

Trives du i en eksekverende rolle i et salgsteam, og har du erfaring fra en produktionsvirksomhed?
Kan du se dig selv som del af et teknisk miljø, hvor både dine faglige og menneskelige evner kommer i spil?
Har du en struktureret tilgang til dine opgaver samt et stærkt analytisk overblik?

Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger hos Door System A/S i Hørning sydvest for Aarhus en proaktiv teknisk orienteret projektmedarbejder til vores salgsteam.

Din rolle

Du kommer til at indgå i et velfungerende projektteam i vores salgsafdeling, der sikrer dig en grundig introduktion og oplæring i vores forskellige produkter.

Du får, med reference til vores salgschef og i samspil med øvrige kolleger, ansvar for at overtage projekter efter kontraktindgåelse og sikre, at de kommer godt i mål. Det er tanken, at du over tid får stadigt mere selvstændigt salgsansvar i takt med, at du suger viden til dig.

Du får en stor ekstern kontaktflade, og indgår i tæt dialog med både kunder, arkitekter og rådgivende ingeniører, og med løbende koordinerende fokus på eksekvering, tidsplaner og kvalitet. Du deltager på projektmøder og bidrager til at projektbeskrivelsen bliver ført ud i livet. Du får ligeledes en bred intern kontaktflade som bindeled mellem salg, teknisk afdeling, produktion og montageafdelingen.

Du vil i mindre omfang varetage salgsopgaver i form af tilbudsgivning og ordrehåndtering.

Din profil

Du trives med at tage ansvar med dig selv i en koordinerende rolle på ofte langvarige projekter. Du har en struktureret tilgang til dine opgaver og trives med omhyggeligt at samle de mange tråde. Du bevarer overblikket i en til tider uforudsigelig hverdag og interesserer dig samtidigt for væsentlige detaljer. Du kommunikerer tydeligt, har et positivt smittende drive og motiveres af at skabe den gode kundeoplevelse. Som kollega er du åben, snakker let med andre og sætter pris på et godt tværfagligt samarbejde.

Du kan genkende dig selv i følgende:

  • Gerne min. 2 års erfaring fra en lignende, koordinerende rolle i en projekt- eller salgsafdeling
  • Flair for IT
  • Teknisk eller byggeteknisk nysgerrighed er bestemt et plus
  • God sprogforståelse, kommunikerer flydende på dansk og godt på engelsk
  • Stærke analytiske evner
  • Lyst til at lære nyt

Send os din ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis stillingen matcher dine ønsker. Vi vil gerne sikre det rigtige match og samarbejder derfor med konsulentvirksomheden blue search & selection. Send venligst målrettet ansøgning og cv som pdf mrk. ”projektmedarbejder” til konsulent Gustav Wenneberg: [email protected].

Samtaler afholdes løbende. Timetal som udgangspunkt 37 timer.
Dine data behandles i henhold til retningslinjer for GDPR.

Kan du se mulighederne? Så skynd dig til tasterne! Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv en del af et stærkt team

Door System har specialiseret sig i dørløsninger i højeste kvalitet til fødevareindustrien, medicinalindustrien og detailhandlen, og leverer til de største danske virksomheder. 

”Vi har skabt os en stærk position inden for vores primære markedsområder og har et tæt, indgående samarbejde med vores kunder. Samtidig vil vi også godt prale lidt af at have en fantastisk holdånd i virksomheden, så man bliver en del af et virkeligt stærkt fællesskab”, fortæller salgschef Søren Rahbek.

Se mere om Door System, herunder også om vores initiativer inden for bæredygtighed.